Sandkassedug

Vælg en sandkassedug i disse situationer

Børn kan dag efter dag få flere timer til at gå med at lege i en sandkasse, hvilket gør den til rigtig god underholdning. Derudover er sandkasseleg sundt for børn, ligesom det stimulerer deres udvikling. Der er nemlig rigtig mange af børnenes sanser, der bliver aktiveret og kommer i spil, når der leges med sand.

Skal du til at lave en sandkasse til dine børn, eller er dine børn holdt op med at bruge sandkassen, fordi den er fyldt med ukrudt? Så er en sandkassedug den rette løsning i begge situationer. Læs med her og find ud af, hvordan du lægger en sandkassedug til sandkasse samt hvilke fordele og ulemper, der er ved at benytte en beskyttelsesdug til sandkasse.

Sådan lægger du hurtigt en sandkassedug

Uanset om du selv bygger en sandkasse, eller om du køber den færdig, så skal der være et godt bundlag i bunden, hvis sandkassen er bundløs. Når der ingen bund er i sandkassen, bliver den forurenet nede fra. 

Efter et stykke tid vil der begynde at komme ukrudt i sandkassen, hvilket er meget generende for børnenes leg. Men det er også vigtigt, at regnvandet kan komme ud af sandkassen. Derfor fungerer eksempelvis en presenning ikke, men det gør en dug til sandkasse derimod. 

Det er både nemt og hurtigt at lægge en sandkassedug, så du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt det er en svær og tidskrævende proces. Du skal blot starte med at fjerne ukrudt, sten, knolde og grene, hvor sandkassen skal stå. Derefter placerer du sandkassen på det klargjorte område.

Efterfølgende tager du sandkassedugen, og lægger den ned i sandkassen. Sørg for at den dækker både bund og sandkassens kanter. Klip dugen til, så den passer perfekt til sandkassen. Hvis det er nødvendigt, at sandkassedugens baner skal overlappe hinanden, skal det være med 10 til 15 centimeter. Når dette er gjort, skal du bare fylde sandkassen med lækkert sandkassesand. 

Fordele og ulemper ved en sandkassedug

En sandkassedug er en tyk fiberdug, der er vandgennemtrængelig, og som separerer underlag og sandet i en sandkasse. Der er mange fordele ved en sandkassedug og kun nogle få ulemper. Inden du går i gang med at investere i en sandkassedug til dine børns sandkasse, er det godt at få et overblik over, hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge den. 

Fordele ved at bruge en sandkassedug i sandkassen

  • Forhindrer vækst af ukrudt i sandkassen
  • Forhindrer sandet i at blande sig med jorden under sandkassen
  • Holder sandet rent og forbedrer tørretiden
  • Holder kryb og insekter væk
  • Dugen er vand- og luftgennemtrængelig
  • Sandet trænger ikke ud gennem sandkassens sider
  • Det er hurtigt og nemt at lægge en sandkassedug

Ulemper ved at bruge en sandkassedug i sandkassen

  • Du skal bruge tid og penge på at købe en ukrudtsdug
  • Du skal bruge en smule tid på at gøre underlaget, hvor sandkassen skal stå, klar
  • Du skal bruge tid på at lægge sandkassedugen
  • Du vil få svært ved at få dine børn til at løsrive sig fra sandkassen