Belægningsdug

Undgå ukrudt i haven med en belægningsdug

Er du træt af at bruge en masse tid på at fjerne ukrudt alle mulige steder i din have? Så bør du kigge nærmere på belægningsduge. Med en belægningsdug kan du nemlig undgå ukrudt i haven. Derved slipper du for at stå med bøjet ryg for at fjerne al ukrudt, ligesom det ikke er nødvendigt at bruge giftige kemikalier for at få bugt med ukrudtet.

Er en ukrudtsdug og en belægningsdug det samme?

En belægningsdug er det samme som en ukrudtsdug. Det er blot et andet navn for den samme dug. Der findes flere forskellige typer ukrudtsduge, som kan bruges til noget forskelligt. En belægningsdug er særdeles velegnet til at lægge under fliser i en indkørsel, på en gårdsplads, en terrasse m.m. Andre former for ukrudtsduge er bedre at lægge i et bed, under en hæk eller andre steder.

Sådan benytter du en belægningsdug under fliser

Skal du bruge en belægningsdug under fliser, bør du købe en variant i en god kvalitet, så den kan holde til lidt af hvert. Ved at lægge en belægningsdug direkte under fliserne forhindrer du irriterende ukrudt i at vokse op mellem dem. 

Du skal sørge for, at området er stabilt, inden du lægger dugen. Det gør du ved at bruge stampet sand eller stabilgrus, så det danner et jævnt underlag. Dette er nødvendigt, da det sikrer belægningens stabilitet, når der eksempelvis kommer store mængder regnvand. 

Når du har et stabilt og jævnt underlag, kan du lægge belægningsdugen og fliserne. Slut af med at bruge fugesand, da det er med til at forhindre, at fliserne skrider ud.

Sådan benytter du en belægningsdug i indkørslen 

Der er mange, som anvender en belægningsdug, når der skal anlægges en indkørsel. En belægningsdug til indkørsel er nemlig med til at holde ukrudtet væk således, at den altid ser pæn ud, da der ikke kan vokse ukrudt op mellem stenene. 

Du slipper altså for at fjerne ukrudt i din indkørsel manuelt, hvilket er en fordel, da det kan være en tidskrævende proces. Du kan naturligvis også benytte giftige kemikalier, men det er ikke miljøvenligt.  

Der er altså mange gode grunde til at anvende en belægningsdug, når du skal anlægge en indkørsel. Det kræver ikke det helt store, da du blot skal lægge fliserne som normalt og inkludere en kraftig belægningsdug under fliserne.

Tips til nemt at lægge en belægningsdug

Har du fundet et godt belægningsdug tilbud? Når du skal gøre brug af en belægningsdug, hvordan skal den så lægges i et havebed?

  • Giv området en omgang gødning: Inden du lægger belægningsdugen i et bed med planter, bør jorden gødes med kvælstof, da det vil gavne dine planters vækstbetingelser.
  • Underlaget skal være i orden: Fjern alle sten, grene og knolde således, at underlaget er plant. Rul derefter dugen ud over området og fastgør den med biologisk nedbrydelige plastikspyd. Skal der bruges flere stykker dug ved siden af hinanden, skal de overlappe med 10 til 15 centimeter.
  • Lav plads til planterne: Når dugen er på plads, skal du gøre plads til planterne. Det gør du ved at skære et kryds med en hobbykniv, hvor der skal være en plante. Vær opmærksom på at hullet ikke bliver for stort.
  • Dæk belægningsdugen til: Dæk til sidst dugen til med 5 til 10 centimeter flis, sand eller sten.